Datingside & mødested for dig over 50
Danmarks nye store mødested for aktive singler over 50 år. Mød en kæreste eller nye venner her!
Jeg er:
Jeg søger:

Profilbilleder øger chancen for kontakt med 7 gange!

Af David Fønsbo, 30. aug. 2015, kl. 00:01
Vidste du at et profilbillede øger dine chancer for henvendelser med 7 gange?

Hvis du vil have flere henvendelser på din profil kan det være MEGET vigtigt, at du har uploadet en masse vellignende billeder, så eventuelle partnere kan få det rigtige indtryk af dig.
Sæt billede på din datingprofil s


Visse undersøgelser viser, at profilbilledet er det første andre ser, og hvis det ikke fænger læser de ikke din profiltekst. Derfor kan billedet være noget af det allervigtigste overhovedet på din profil. Alt for mange forstår ikke betydningen af et eller flere ærlige billeder, hvor du hverken under- eller oversælger dig selv.

Her er nogle tips og råd til, at få flere folk på siden til at henvende sig:

1. Det er vigtigere at dine billeder er ærlige, end at de viser dig frem på en måde der er for fantastisk. Du vil få mere præcise henvendelser med billeder der virkelig viser hvem du er, i stedet for hvem du gerne vil være.

2. Lad være med at få lavet et overskønt professionelt billede hvor din glorie oplyser hele Internettet. Det vil blot skuffe din date, og der er ingen som helst mening i at give andre nogle forventninger, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Der er intet i vejen med at få taget et professionelt billede der ser godt ud, så længe det afspejler virkeligheden.

3. Lad være med kun at nøjes med et enkelt billede. Smid gerne en masse op der viser dig i forskellige vinkler, og afspejler det liv du lever, samt det som du af et ærligt hjerte kan stå inde for. Det billede du synes er godt, synes andre måske ikke om og måske er det et af de billeder du slet ikke havde regnet med, der viser sig at være det bedste – fordi det er det ærligste.

4. Dine billeder må ikke være af dårlig kvalitet. De må ikke være utydelige og dit profilbillede må meget hellere vise dit ansigt til og med dine skuldre, frem for hele kroppen. Så kan du have sekundære billeder hvor du viser hele dig selv fra forskellige afstande, så man kan få et indtryk af din kropsbygning. Den siger også noget om dig.

5. Hvis du har mulighed for det, så få en eller flere af det modsatte køn til at hjælpe dig med hvilke billeder du skal lægge på din profil, og hvilket billede du skal bruge som det andre ser først – altså dit primære profilbillede.

6. Sørg for at du bruger et billede hvor du smiler så ærligt du kan. Der er ikke meget der sælger så godt som et varmt og hjerteligt smil. Det vil være ærlig snak for de fleste og der er ikke noget overhovedet der sælger så godt som et rigtig sødt smil – uanset om du er en mand eller en kvinde.

7. Dine billeder skal være naturlige og vise dig i en naturlig situation og i naturlige omgivelser – uden at omgivelserne stjæler opmærksomheden. Ikke noget med en akavet stilling hvor du udstråler noget akavet. Den situation du er fotograferet i, er nogle gange den anledning der kan starte en samtale.

8. Billederne skal være aktuelle. Lad være med at bruge nogle der er 5 år gamle, bare fordi du synes at de er bedre. Vælg nogle billeder der er rimeligt nye og også gerne nogle, hvor du kigger direkte i kameraet.

9. Skift dit primære profilbillede med jævne mellemrum. På den måde får du afprøvet hvilke billeder der er bedst, og du viser at du er aktiv på siden. Når du kommer hjem fra ferie med en ny stak billeder i kameraet, så læg nogle af dem op også.

10. Pas på med at lægge billeder op hvor der synligt og genkendeligt er andre mennesker på. Det er ikke sikkert at de bryder sig om at være baggrundsstof på din datingprofil.


Det er meningen med en datingprofil, at den skal afspejle så præcist som muligt hvem du er, så brug den tid det tager at finde eller få lavet nogle billeder, der kan formidle din personlighed så præcist som muligt. Jo mere ærlig og præcis din profil er, jo mere præcise er din kommende partners forventninger til dig.

Har du fået nogle gode billeder på din profil? Eller er du en af dem der ikke har et billede på? Hvis du ikke har et billede på, hvad er så årsagen til det?

Kommentarer

Lisser skrev 1. sep. 2015, kl. 15:58
Jeg har forsøgt med og uden foto, det gør overhovedet ingen forskel!

Nille 62 skrev 31. aug. 2015, kl. 15:11
Har ikke profilbillede på af personlige årsager, som jeg ikke vil komme ind på her. Derfor har det også været vigtig for mig at starte min profiltekst godt, så andre får lyst til at gå ind på min profil for at læse resten, hvad der også er en del der har gjort. Giver altid mit password til mine private billeder, hvis jeg bliver spurgt om det.

Sunny skrev 31. aug. 2015, kl. 14:25
Sunny
Et billede er jo ikke alting - MEN hvis man sætter et nogenlunde vellignende billede på sin profil vil en evt. modtager jo have en reel chance for at danne sig et indtryk af personen. Billedet er ikke alt, men nej - jeg gider heller ikke de profiler der ikke en gang vil udfylde endsige sætte billede på, hvor svært kan det være. Og hvis man ikke vil betale et abonnement må man jo tage til takke med discount udgaven.

Bimbum skrev 30. aug. 2015, kl. 19:23
Ti hi ... jeg har lagt billede på min profil - det har taget lang tid at komme dertil ... men jeg er stadig ikke sikker på, om netdating er måden for mig, så jeg er stadig ikke VIP medlem, jeg kan se, at der har været mange besøgende på min profil, jeg kan ikke se hvem .... og selv om jeg har skrevet på min profil, at jeg ikke er VIP-medlem skriver folk breve, som jeg ikke kan læse ... jeg ved så ikke helt, om det er fordi dem som skriver ikke kan læse, eller om folk sådan i al almindelighed ikke gør sig den ulejlighed at læse, hvad der står på profilen??? Men som Måske ku' vi skriver, så betyder udseende en del, især på et medie som her, idet man ikke har det fysiske udtryk at tage stilling til på nettet ... der mangler al "baggrundsstøjen" om jeg så må sige, stemme, lugt/duft, glimtet i øjnene, neglene, tøjet osv. osv. ... alle de ting man overvejer, når man sidder overfor en en person mangler! Og endelig har vi alle en bagage med, som vi også skal tage stilling til ... og det synes jeg personligt, er lettere, når man er i "fysisk" kontakt - papir ... en skærm er jo som bekendt ret taknemmelig!

MÅSKE KU´ VI skrev 30. aug. 2015, kl. 11:07
Der er pludselig rigtig mange profiler uden billede. Det bør naturligvis ikke være ens udséende der afgør hvorvidt man bliver kontaktet, men det tror jeg nu alligevel at det er. At skrive til en uden profilbillede, er næsten som at tale med en person, hvis øjne er skjult bag et par mørke solbriller. ( ubehageligt ). Når en profil mangler billede, - og ovenikøbet slet ingen oplysninger har sat på om sig selv, så opfatter jeg det nærmest som om, at vedkommende egentlig slet ikke gider detteher. Men hvad laver vedkommende så her ? - og hvor svært kan det være, lige at smække en " Selfie " på computeren.

ben skrev 30. aug. 2015, kl. 10:10
ben
En annonce uden et billede eller en 5-10 år gammel billede er ikke mit målgruppe...aldrig.


Skrevet af: David Fønsbo