Datingside & mødested for dig over 50
Danmarks nye store mødested for aktive singler over 50 år. Mød en kæreste eller nye venner her!
Jeg er:
Jeg søger:

Soulmates

Af David Fønsbo, 2. juli 2015, kl. 15:11
Jeg ved ikke ret meget om begrebet Soulmates, men hører jævnligt at en eller anden i min vennekreds eller i nærheden, har fundet sin Soulmate. Og jeg tænker at det er smukt. Men jeg tænker også samtidig: Ja, ja, kom nu lige ned på jorden. For jeg ved nemlig ikke om vi har en Soulmate, eller måske flere, eller måske slet ingen.
Soulmates

Det er absolut en smuk tanke, og et eller andet sted ville jeg måske gerne have at det er rigtigt, men måske det også bare er en gang romantisk sludder en eller anden syngende poet har fundet på i middelalderen, hvor han har stået under en skøn jomfrus balkon og spillet på sin lut...?

Her er en liste med nogle af de ting der skulle kendetegne en rigtig Soulmate:

  • De 'kloge' siger, at når man finder sin Soulmate, er der bare noget der 'klikker' og at det føles fuldstændig rigtigt. I så fald kender jeg en del der mener at have fundet sin Soulmate. Men det ser også ud til ind i mellem, at når stormen lægger sig, at så holder det måske ikke altid så længe som de havde ønsket sig....
     
  • De her kloge folk siger også, at Soulmates er uadskillelige og vil være sammen for altid, så måske mange af dem der siger at de fandt deres Soulmates og bagefter gik fra hinanden, i virkeligheden tog fejl, eller måske er det sådan at Soulmates ikke nødvendigvis skal være sammen.
     
  • De siger også at det på et meget dybt plan, føles som om man hører sammen, er bestemt for hinanden eller, at man finder sammen om et projekt eller noget andet arbejde der giver dyb mening for begge parter.
     
  • Det siges også at Soulmates forstår hinanden bedre, fordi de er sjæleligt beslægtede, og måske passer man bare bedre sammen med nogle end med andre.
     
  • Det skulle også være ret intenst, befriende og føles som om man 'kommer hjem'. Og der skulle være forbundet 'en større lektie' med at møde sin Soulmate. Dvs. der er mere lærdom og udvikling, end i at være sammen med en der ikke er ens Soulmate.
     
  • Ydermere skulle der være involveret så store følelser, at ens aktuelle omstændigheder og liv ikke er forklaring nok.
     
  • Man skulle også nærmest være telepatisk forbundet på en måde så man ved hvad partneren vil sige allerede inden det bliver til ord.
     
  • Efter sigende skulle kemien vare ved resten af livet.
     
  • Soulmates skulle være forbundet med et sjæleligt bånd, som ikke lader sig forklare.
     
  • Soulmates støtter hinanden i tykt og tyndt, og finder ofte på at lave noget større sammen. Det perfekte par.
     
  • Du føler dig som en bedre person sammen med din Soulmate.
     
  • Nogle mener også at det at møde sin Soulmate er selve meningen med at vi er her.

Ideen om Soulmates har altid været været forbundet med romantik og da det i sagens natur kan være vanskeligt at vide hvordan det hænger sammen, kunne det være interessant at høre jeres mening.

Hvad mener du? Tror du på at vi har en Soulmate? Er det meningen at vi skal lede efter eller vente på en Soulmate og hvordan tror du at man kan kende sin Soulmate?

Fortæl os om du har mødt din Soulmate og hvordan det er gået! Har du mødt din Soulmate? Forventer du at gøre det?

Kommentarer

ole gerhard skrev 22. juli 2015, kl. 20:07
Livet er en udfordring, og man bliver nød til at prøve ting af. Hellere prøve og erkende et nederlag end resten af livet gå og spekulere på hvad der dog var sket hvis du havde prøvet. Et kompliment til Canada : Med et soulmate møde i 1069 så holder du dig godt

Canada skrev 12. juli 2015, kl. 17:11
Ja...hnor jeg læse helt disse mening or fortælse, så må jeg siger at man skal har en gang haft en "soulmate" for bedre or worst" til at kunne "forstå" hvad det mener. Jeg mødt min absolut "soulmate" i 1069 i London UK. Det var klik lige fra første dag, fire uge sener forlode, og to år sener gift I Canada da jeg havde gjort op for migselv om jeg vil boset mig i en ny land, ny sprog med meget lidt danske familien, (jeg var fra en stor Fransk Canadisk Katolke familien og megga mange kusiner, fædre og venner. Alt dette måtte jeg overvejre om jeg vil kunne undvære...Og det kunne jeg godt. En uge før vi skulle giftes, havde min "soulmate" en overaskelse for mig...han blevet optage i den Katolks kirke, han havde være til præst i Danmark i et år uden jeg viste det! Det beviste mig om hans stærk tro på mig, på min værdig, og han forblevet min og alt til ½ år kort af 40 år sammen hvor Vores Herre tog ham Hjem til Ham. Det var for mig en totalt delima, det har tage mig mange år at kom over det, men nu stå jeg klar til en ny tilværlse, men det er SVÆRT...møde jeg nonsinde en ny "soulmate"??? Det er min ønske, men efter snart et år på senior.dk har jeg ikke mødt en eneste som kunne få mit hjerte til at banke som jeg ønske...måske er det kun en gang i livet at sådan noget skær for en...Jeg vil være tilfreds for en totalt "platonisk" ven idag...men har ikke fundet ham i nu. Jeg sådan kan det gå for en, men jeg har været utrolig taknemelig for mit "soulmate" og den liv vi havde sammen.


Skrevet af: David Fønsbo